Den dag hvor kreativiteten blev sat på pause til fordel for sorg del 2

De kreative tanker kommer dog tilbage

Sorgen, for 3 år siden, over min Cockerspaniel lammer mig mentalt i længere tid og min kreativitet daler drastisk.

Jeg er desperat på dette tidspunkt og ønsker både min hund og mit kreative talent igen. Jeg vil kombinere de to ønsker og det gør jeg ved at sætte mig for, at lave en serie af malerier om min afdøde hund og sorg, – hvordan er det at miste sin bedste ven.

Serien der aldrig blev færdig

Den serie er stadig under bearbejdning (læs: den er aldrig blevet færdig). I min periode med sorg valgt jeg at skitsere en ide om at ære mindet om min hund samtidig med at det kunne åbne op for en bedre dialog om emnet.
Ideen kom i forbindelse med min frustration over at der nærmest ikke var en bog om emnet eller noget på nettet. Jeg ville så gerne bearbejde min sorg på den helt rigtige måde, så derfor søsatte jeg projektet mit i min store sorg.

Er det nødvendig at sige at projektet for det første blev alt for omfattende og derfor alt for krævende for mig at gå i gang med. Samtidig var det ikke et emne jeg havde lyst til at snakke om med fremmede mennesker på dette tidspunkt, så hver gang jeg gik i gang kom jeg til at tænke på alle de mennesker der vil spørge mig til min ide og jeg ville bare stå med tårer i øjnene.

Perfektionens kvælertag

Bag ved alt det andet lå der også en følelse af at alt skulle være perfekt ved denne serie. Hvis nu jeg gik i gang med noget der var dårligt eller tog sig dårligt ud, så ville det ikke være at respektere mindet om min afdøde hund. Tanken om kritik fra andre om serien, gjorde endnu mere ondt og fjernede mig endnu mere fra at gøre projektet færdigt.

 

Fortsætter