Hvad er et Talentudviklingsark?

Få svaret i de tre sidste linjer af indlægget her.

Har du talent?

Jeg spørger dig fordi jeg vil have dig til at overveje, hvad talent er for dig.

Min vurdering af talent er at du arbejder med noget som kommer mere eller mindre ubesværet til dig. En hel maleproces fra ide til færdigt værk eller anden kreativ proces er sjældent let eller ubesværet, men hvis du nogen sinde oplever at komme i flow i din proces så har du talent.

Hvad er flow?

Flow er hvor tid er irrelevant, du kan lide det du er ved at skabe og det føles ubesværet. Først bagefter finder du ud af at det var flow.

Talent og flow er nogle mærkelige størrelser og ikke nok med det så arbejder vi alle forskelligt inden for disse størrelser.

 

Jeg er typen der arbejder intensivt i farverne. Når jeg først får lov til at arbejde med farverne, er jeg i mit es og beslutningerne er intuitive og går stærkt.

I min proces er tørretiden den længste proces og det er selvom jeg arbejder i akryl.

Velovervejede og langsomme beslutninger sammen med alt for mange detaljer gør mig restløs, så de værker vil du ikke se mange af fra mig.

Jeg er typen der Takker for det jeg får givet mere end at fremtvinge hvad jeg har i hovedet.

Hvilken type er du?

  • Elsker du detaljerne eller elsker du hvordan et værk hurtigt falder på plads for øjnene af dig?
  • Bliver du mere og mere betaget af dit værk som timerne går i din arbejdsproces eller elsker du det fra det øjeblik du kan forestille dig hvad det skal blive til?
  • Venter du gerne på det rette redskab for at kunne færdiggøre dit værk eller bruger du det du har ved hånden for at kunne komme videre i processen?

Der er ingen rigtig eller forkert type. Det der er forkert, er hvis du opgiver dit talent fordi du ikke er ærlig overfor dig selv med hvilken type du er. Hvis du kender til en svær arbejdsproces, en som ikke er i flow, så overvej om det er fordi det er en arbejdsproces der ikke matcher din type.
Hvis du prøver at forcere noget i en arbejdsproces som ikke ligger til dig, så har du det svært, men det er ikke fordi du ikke har talent.Billedkunstner Helen Nielsen - Gå efter det eller Giv Slip

Jeg har malet i 4 år og tegnet i 12 jeg vil ikke påstå at du kan skabe noget på bare et år… Sådan en type er jeg nemlig ikke selv, måske er du.

At kunne skabe et nyt talent på rekord tid falder ikke i god jord med mit iderige sind.

Men jeg er sikker på at jeg har talent og at et talent skal udvikles.

Derfor har jeg skabt et talentudviklingsark til mine E-kurser, så du kan udvikle dig ud over undervisningen.

Til dig der ville vide hvad et Talentudviklingsark er..

Her får du tips og tricks til hvert trin i processen til hvordan du selv kan arbejde med teknikerne.

Du lærer derfor ikke kun at male et enkelt maleri men også hvordan du kan tage processen videre og skabe en hel serie der udvikler dit eget talent.

Se hvilke E-kurser jeg tilbyder her

/Billedkunstner Helen Nielsen