Lær at lege igen med Flip Flap

Leg som da du var barn, gør livets store spørgsmål op til en Flip Flap som har svaret på alt.

Overdrivelse fremmer forståelsen, men ideen med at få svar på store spørgsmål ud fra tilfældigheder er meget sjovt og tankevækkende.

Det bedste er hvis du lader en anden skrive svarene i din Flip Flap sat ud fra nogle kriterie som for eksempel at en Flip Flap skal kunne besvare dine lukkede spørgsmål. På den måde kan det tvinge dig til at se anderledes på dine udfordringer.

Fliip Flap by Helen Nielsen

Det kan bruges som en leg og bare for sjov, men det kan også bruges som et redskab der er med til at bringe større spørgsmål ned på et mere håndgribeligt og praktisk niveau. Jeg har haft meget sjov med det. Jeg har en som gør de praktiske opgaver sjovere, ved at det er tilfældigt hvad jeg skal lave når jeg skal gøre rent. Jeg har en hvor det er muligt at trække et kys eller et kram, også har jeg en hvor jeg kan stille alverdens lukkede spørgsmål. Et lukkede spørgsmål er typisk et man vil svare ja eller nej til, men svaret kunne også være måske eller senere.

I 5 steps vil jeg vise dig hvordan du kan folde din egen Flip Flap og herefter er det helt frit for hvordan du designer den. Ovenfor kan du se at jeg har designet min i kontrastfarverne, hvor tallet for eksempel er orange og baggrunden blå. Inden i har jeg også valgt at bruge tal, men du kunne også tegne et dyr, hvor antallet af bogstaver i dyrets navn angiver hvor mange gange du skal Flip Flap.

Step 1.
Du skal bruge et stykke papir. Har du et der allerede er kvadratisk kan du springe step 2. over.

Flip Flap by Helen Nielsen

 

Step 2.
Brug en blyant, en lineal og en saks til at lave et kvadrat.

 

Flip Flap by Helen Nielsen

 

Step 3.
Fold alle fire hjørner ind mod midten.

 

Flip Flap by Helen Nielsen

 

Step 4.
Vend papiret om og foretag den samme handling – fold alle fire hjørner ind mod midten.

Flip Flap by Helen Nielsen

 

Step 5.
Nu kan du vende papiret om igen som vil være ydersiden af din Flip Flap. Brug lidt tid på at nusse den færdig, ved at folde den i leddene, så er den mere bøjelig og lettere at have med at gøre.

Flip Flap by Helen Nielsen

 

Flip Flap by Helen Nielsen

God Fornøjelse – og God Leg
Helen

PS. Hvis du troede dette blev kaldt en Nip-Napper så har du helt ret.. Dette bliver den også kaldt.. Jeg mener stadig det er et orakel 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *