Stædighed i kreativitet – på godt og ondt

Jeg vil starte med en episode som, jeg tror, vil gøre det hele nemmere at forholde sig til.
Stædighed behøver ikke at være til gene men kan anvendes i de rette situationer til at stille skarpt i en svær situation.

Jeg definere stædighed som en tilstand af vedholdenhed i tider hvor andre ville have givet op.

Jeg kan forklare det bedst som en togtur efter en lang dag, en kold vinterdag.
Trætheden er over dig, men du skal ikke til endestationen. Det er bidende koldt, du tager skuldrene tæt op til ørene og skynder dig ind i toget. Du finder en plads nær vinduet og mærker varmen omslutte dig.
Udenfor, er det mørkt selv om klokken kun er 4, dagen har været lang og du er nu i en situation hvor du skal forhold dig roligt og afventende til du når din station.

Længere fremme i toget kun 5 meter fra dig sidder der en som også har haft en lang dag. Han insistere på at læse en bog som tydeligvis ikke kan holde ham vågen. Han ønsker at være vågen og tillader ikke sig selv søvnen.
Med bogen som genstand forsøger han ihærdigt at holde sig vågen, ikke en, ikke to og heller ikke tredje gang selvom søvnen prøver at kaste bogen ud af hans hånd, så tillader han sig ikke søvnen og fastholde den vågne tilstand med et fast greb og en evig tilbagevendende til det skrevende ord.
Han er stædig selvom det ikke gavner ham i denne situation.

Vi vil vinde med vores stædighed

Så stædighed kan være i vejen hvis vi ikke ser på hvordan det vil gavne os at være stædige.

I den kreative proces kan vi være så fokuseret, og stædigt opsatte på resultatet at vi stopper processen for tidligt eller aldrig åbner op for legen til at skabe.

Men vi må huske stædigheden hvor andre ville have givet op for længst, sagt at det er umuligt at opnå eller vurderet at det ikke kunne betale sig, for her vil vi vinde med vores stædighed.

/billedkunstner Helen Nielsen