Studie af en larve

Studie af en larve er en kreativ udfordring jeg har stillet til mig selv. Det gør jeg når inspirationskilden er tom, hvis min arbejdsproces på min igangværende serie driller eller hvis jeg bare skal have en anden kreativ vinkel i min hverdag.
Studier er ikke perfekte og kan betragtes som at øve sig eller bruge det som springbræt til det næste. Studier er sjove fordi du kan begrænse dig så du når helt ind til kernen af et udtryk.

Jeg vil tage dig igennem mit studie af en larve, som handler om at studere ud fra et referencebillede helt i detaljer, men lige så meget er det også for at have det sjovt. Finde det sjove i, en ny udtryksform, teknik eller medie. Specielt kombinationen af forskellige medier tester jeg ved at bruge studier.

Papir - 250 g A5
Papir – 250 g A5

Til dette studie er der brugt –

  • Papir – 250g A5
  • Farverne gul, brun og rød i mediet ink
  • Poscha tusch i guld
  • Fineliner i varierende størrelse fra 0,3 til 0,8
  • Linial
  • Reference billede af 2 forskellige larver

Først kom ideen med at tegne en larve. Jeg begrænsede mig til to forskellige larver, 1 jeg vil finde let i sit udtryk og 1 der så ud til at være svær at tegne og få det rigtige udtryk frem.
Jeg valgte en larve uden hår og en med hår.

Larve uden hår tegnet

Jeg tegner først larven ud fra referencebilledet, det gør det nemmere for mig at kunne overføre den og tegne den i et mere grafisk og løst look.
Den tegnede del er mere detaljeret, og for mig var det lettest at begynde sådan fordi tegning og blyanten er det medie jeg har kendt længst.
Jeg brugte et elektrisk viskelæder til at fremhæve lysninger på larven.

Herefter kunne jeg forberede en baggrund larven skulle befinde sig på. Jeg begrænsede mig til en gylden skala med kun 3 farver i ink.
Ud fra farvernes placering kunne jeg bruge formerne til at se hvor min larve skulle ligge. Idet jeg brugte finelinerne til at tegne larven blev udtrykket mere grafisk og jeg tilføjede lidt lige linjer med en lineal for at give det et helt udtryk.Larve med hår

Larve grafisk uden hår

Og sådan kan du lave et studie af en larve. Jeg brugt omkring et par timer inklusiv tørretid, og havde en hyggelig stund.

Synes du dette var spændende og Kunne du tænke dig flere studieudfordringer, så fortæl mig det på [email protected] eller i fb gruppen her.

 

/Billedkunstner Helen Nielsen